Den styrkede pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan for Løgum Børnegård 2021

Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.
Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer.

Hvem er vi?

Her beskriver vi kort vores stamoplysninger, pædagogiske profil og lokale forhold. Det kan for eksempel være børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger, de fysiske rammer, geografisk placering og andre ting, der har betydning for vores pædagogiske arbejde.

Om os!

Løgum Børnegård er en selvejende, integreret institution. At vi er selvejende betyder at vi har en forældrevalgt bestyrelse, som har det overordnede ansvar for institutionen, både økonomisk og pædagogisk.
Vi modtager op til 35 børn, som er fordelt aldersmæssigt på 16 småbørn og 19 børnehavebørn. Da vi er en mindre institution, betyder det, at alle børn og voksne kender hinanden, og personalet kender alle forældre. Børnene kommer fra et stort geografisk område.
Børnegården ligger i landlige omgivelser, med udsigt over ådalen. Vi har en dejlig legeplads, med mange udfordringer og legemuligheder. Bl. a. bålhytte, fugleredegynge, gravehul, kuperet terræn, tarzan bane, etc.
Vi prioriteter motorisk udfoldelse og sproglig udvikling højt. Vi er ude hver dag, og i vinterhalvåret, har vi gymnastik en gang i ugen, og vi arbejder meget med rim, remser og sang, samt højtlæsning.
Derudover er leg er vigtig del af børnenes hverdag.

Vi tilbyder legestue for alle med småbørn i lokalområdet, datoerne bliver sendt ud til dagplejerne i god tid, ellers er de at finde i børnehuset. Der er ingen tilmelding; man møder bare op.

Børnegårdens værdier bygger på følgende udsagn:

Tryghed og omsorg

Fysisk kontakt
Nærværende voksne
Trygge rammer
En anerkendende tilgang

Respekt for forskellighed

Ærlighed og åbenhed i relation til børn, forældre og kollegaer
Anerkendelse
Fleksibilitet
Kulturforståelse

Respekt for børn og familiers forskellige baggrund, og måde at gøre ting på

Udvikle børns selvværd gennem anerkendende adfærd
Positiv og ligeværdig omgangstone blandt personale, forældre og børn
Fokusere på det væsentlige, ”vend mønten”
Skabe ligeværdige børnefællesskaber på tværs af sociale og kulturelle skel
Venskaber er i fokus
Vi arbejder med ”fri for mobberi”

Udvikling

Personalet opsøger uddannelse og information, for at tilegne sig faglig personlig udvikling
Personalet er fleksibel i forhold til arbejdstider og placering på stuerne
Selvevaluering

Pædagogisk grundlag

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

De centrale elementer er:

Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber
Først forholder man sig til de fem elementer:

Børnesyn
Dannelse og børneperspektiv
Leg
Læring
Børnefællesskaber.

Her beskrives elementerne samlet eller hver for sig.
De øvrige elementer i det pædagogiske grundlag skal ifølge loven fremgå særskilt af den pædagogiske læreplan. Disse elementer forholder man sig til lidt senere.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene:

Børnesyn:

Barnet har en værdi i sig selv
Børnene skal være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo.
Personalet rammesætter hverdagen

Her i Børnegården fylder leg rigtig meget. De voksne hjælper med at rammesætte legefællesskabet.

Eks.
Om eftermiddagen samles børnegruppen på stuen, og her vælger børnene leg, rum og evt. de børn de vil lege med. De voksne hjælper og vejleder
Eks.
Børnemøde: der var uro til børnemødet, og personalet måtte irettesætte flere gange for at alle kunne kon-centrere sig. Løsning: gruppen deles i 2 grupper: de ældste/de yngste, i hver sit rum. Resultat: alle børn og deres individuelle behov kunne tilgodeses. Der er mere tid og opmærksomhed til det enkelte barn.
Eks.
I småbørnsgruppen indretter vi hverdagen efter børnenes behov, f. eks. Søvn, sult og leg. Vi tilrettelægger aktiviteter efter børnenes alder og kunnen.

Dannelse og børneperspektiv:
•   Barnet skal have mulighed for selvbestemmelse og medbestemmelse
•   Barnets skal have mulighed for at danne sine egne erfaringer, at have mulighed for at eksperimen-tere, og derved udvikle sin personlighed
•   Barnet skal kende betydningen af solidaritet
Læring og dannelse skal tage udgangspunkt i børneperspektivet, uanset om der er tale om en hverdagssi-tuation, børneiniterede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.
At tage barnets perspektiv kan være
•   Et udefra-perspektiv, set med den voksnes personlige værdier og opfattelser af et godt børneliv.
•   Et indefra- perspektiv, hvor man gætter, hvordan verden ser ud, set med barnets øjne.
•   Et indefra-perspektiv, hvor barnet spørges og inddrages
Eks.
Gymnastik: børnene er med til at bestemme, hvad de skal lave. På den måde føler de ansvar for at gen-nemføre aktiviteten og får større fornøjelse ved det.
Børnemøde: børnene fortæller på skift, hvis de har noget på hjerte; de andre børn lærer at være lyttende og give plads.
Udeleg: om formiddagen bestemmer børnene, om de vil være ude eller inde.
Turtagning: børnenes hjælpes til at forstå ideen med det. Det sker ved aktiviteter som alle ikke kan lave på en gang, ved spil på ipad, , når de skal have frugt og på badeværelset (toilet og håndvask)
Personalet arbejder på at forstå og sætte sig ind i barnets behov og adfærd. Vi arbejder kontinuerligt på at justere vores tilgange til børn, så konflikter nedtrappes.

Leg:
Barnet oplever legen som en meningsfuld aktivitet, hvor barnet naturligt har lyst til at undersøge verden.
Legen bidrager til at børn lærer nye færdigheder og kundskaber. Legen er en gennemgående del af barnets hverdag.
Eks.
Vi har et læringsrum, der lægger op til at barnet kan lege.
Funktionsopdelte rum: puderum, dukkekrog med udklædningstøj (rolleleg)
”værksted” med træklodser, store dyr osv.
Uderum: cykler, gynger, klatremuligheder, sandkasse og gravehul, rollelege og regellege

Læring:
Børn lærer i alle kontekster i løbet af dagen, og der er især 3 væsentlige læringsmiljøer, hvor læring finder sted.
•   Der er de pædagogiske aktiviteter, hvor det hovedsageligt er de voksne, der planlægger, organiserer og gennemfører en aktivitet med børnene.
•   Der er børns spontane leg.
•   Der er hverdagsrutinerne, som dækker de daglige gøremål.
Eks.
Pædagogiske aktiviteter:
Gymnastik
Kreative aktiviteter
Læseleg
Gåtur og udflugter
Cykeltur i Christianiacykler
Småbørnsswing
Børnemøde med sang og samtale
Leg:
Gennem leg lærer barnet bl. a. sociale kompetencer, alsidige personlige kompetencer og konfliktløsninger
I dukkekrogen leges ”far-mor-børn-hund” hvor roller fordeles og regler aftales
I lege med biler/traktorer/dyr bruges fantasi og der aftales spilleregler.
I konstruktionslege bruges fantasi, der lægges strategier og egne evner afprøves.

Hverdagsrutiner:
Hverdagsrutiner er kendetegnende ved at være dagligt tilbagevendende, og de fylder en rum tid af hver-dagslivet, og dermed også pædagogikken.
Børn skal spise, sove, klædes på og af, på toilettet, pusles og have vasket hænder. Når barnet er med til selv at klæde sig af og på, får de mulighed for at udvikle fin- og grov motorik, koordinering, selvværd, sprog, fællesskab, hjælpsomhed og kropsbevidsthed.
Eks.
Af- og påklædning.: vi arbejder på at børnene bliver selvhjulpne. Når barnet har øvet sig i lang tid, oplever vi en glæde og begejstring hos barnet, når det selv magter at tage en flyverdragt på, en t-shirt over hove-det, eller pusser på. Samtidig er der stolthed at spore, når barnet er en af de første i flokken til at blive færdig.
Børnefællesskaber:
Det er de voksnes opgave at skabe en balance mellem det enkelte barn og børnefællesskabet i Børnegår-den.
Børnefællesskaber udvikles gennem leg, læring og dannelse. Børnefællesskaber foregår i små og store grupper, både med og uden voksenstyring.
Forældrene har et medansvar for at skabe et velfungerende børnefællesskab.
Eks.
Voksenstyret Børnemøde: til børnemødet snakkes der om hvem er kommet, hvem er ikke kommet og hvorfor; børnene fortæller om hvad de har oplevet, eller hvad de skal; de snakker om fælles oplevelser; de synger sammen.
Børneiniteret leg: rolleleg i dukkekrog indeholder udklædning, madlavning og borddækning; forskellige roller skal besættes; oplevelser bearbejdes fælles med andre børn.
Der er spejling af forældre og personale sammen med en gruppe børn.

Pædagogisk læringsmiljø
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.
Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hen-synet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børne-gruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?
>Her skriver I korte retningsgivende refleksioner og eksempler.<
Hvert barn skal støttes i egen personlighedsudvikling.
Barnet skal udvikle sig til et sundt, harmonisk, socialt og selvstændigt individ, der kan tage vare på sig selv og andre.
Barnet opnår en høj grad af selvværd, og tør sige til og fra.

Det gøres ved at møde det enkelte barn med omsorg, tryghed, tillid, nærvær og respekt.
Det er vigtigt at barnet kan indgå i relationer med børn og voksne; i hverdagen lærer barnet dette gennem aktiviteter, socialt samvær og leg.
Barnet udfordres og støttes i at deltage i og gennemføre aktiviteter.

Ligeværdighed betyder at vi anerkender barnets meninger og behov, og de har samme værdi som de voksnes. Barnets stemme anerkendes som værdifuld for fællesskabet.
Barnet mødes med åbenhed, og der spørges ind til barnets meninger og ytringer – det får mulighed for at fortælle om oplevelser, bl.a. ved børnemødet.
Fysisk kontakt er grundlæggende for tryghed, og en del af den omsorg vi giver børnene. På små-børnsstuerne er personalet meget på gulvet, hvor børnene har mulighed for at side på skødet af den voksne, og røre ved den voksne og selv blive rørt ved. Vi tumler med børnene, hvilket giver en anden form for fysisk kontakt.
Også børnehavebørnene har mulighed for at sidde på skødet, og i det hele taget er vi meget åbne for at give og modtage kram af børnene.

Vi rammesætter, organiserer og tilrettelægger hverdagen, så børnene får de bedste betingelser for at tri-ves, lære og udvikle sig.
Vi tilrettelægger et pædagogisk læringsmiljø ud fra de fysiske og organisatoriske rammer vi har. Vi støtter barnet i at fordybe sig og eksperimentere i pædagogiske planlagte aktiviteter, i leg og i hverdagsrutiner
Eks. : Børnegården er indrettet med nem adgang til legetøj, materialer, bøger og spil, som kan bruges i nærheden af, hvor de skal bruges. Hvis børnene har ønske om det, kan legetøj flyttes hen i det rum det rum de vil lege i.
Eks.: vi gør hver dag brug af uderummet, som giver mulighed for mange lege og aktiviteter.
Eks:. Vi udnytter de personaleressourcer vi har til rådighed.

Samarbejde med forældre om børns læring
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?
Forældresamarbejde:

Opstart:
Når barnet starter i Børnegården, bruger vi tid på at lære familien at kende. Vi lytter til forældrenes beretning om barnets personlighed, udvikling og behov. På den måde bliver starten tryg og indivi-duel, og både børn og forældre opbygger stille og roligt en tillidsfuld relation.

Daglig udveksling af oplevelser:
Vi lægger vægt på den daglige kommunikation mellem forældre og personalet, når barnet bliver afleveret og hentet. Det kan f. eks. Være at forældrene fortæller om, hvordan natten og morgenen er gået, eller om barnet har spist godt. Når barnet bliver hentet, giver personalet besked om små og store ting, der er sket i løbet af dagen.

Samtaler:
Vi holder forældresamtale efter behov, og ved overdragelse fra småbørnsgruppe til børnehave-gruppe.

Fællesarrangementer:
Forældrenes deltagelse i arrangementer kan bidrage til at styrke deres tilknytning til Børnegården, og styrke forældrenes fællesskab. Et styrket fællesskab mellem forældrene er med til at styrke triv-sel og tættere relationer mellem børnene.
I Børnegården har vi forskellige fælles arrangementer, såsom: arbejdsfredage, forældremøde, sommerfest, forældrekaffe og julearrangement.
Derudover beder vi forældrene om praktisk hjælp (ved behov) til arrangementer og aktiviteter (f. eks. udflugter), kagebagning og småreparationer i årets løb.

Digital kommunikation:
Vi gør brug af Facebook og Intra til orientering, information, billeder og anden kommunikation.

Børn i udsatte positioner
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?
>Her skriver I korte retningsgivende refleksioner og eksempler.<
Udsatte børn er et meget bredt begreb, som dækker over børn, der vokser op under belastede forhold. Der findes forskellige risikofaktorer, som kan føre til at et barn for utilsigtede udfordringer.
Nå vi har et barn i en udsat position, er vi meget opmærksomme på at indrette læringsmiljøet, så barnet kan være med i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med anerkende tilgang til alle børn, og særligt overfor børn i en udsat position.
Eks.: Normalt holder vi børnemøde med 19 børn. På et tidspunkt havde vi et barn, som havde svært ved at indgå i de spilleregler, der gælder for så stor en gruppe.. Vi valgte at dele børnemødet op i 2 grupper: en gruppe med de 5 yngste og en gruppe med de 14 ældste. På den måde kunne vi tilgodese alle, og alle fik en god oplevelse ud af det.
Personalet har mulighed for at kontakte PPR for at få supervision og/eller gode råd vedrørende barnet; hvordan støtter vi bedst barnet i dets udvikling og trivsel.

Sammenhæng til børnehaveklassen
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)
Sammenhæng mellem dagtilbud og børnehaveklassen:
Det pædagogiske læringsmiljø tilbyder mange muligheder for kommende skolebørn. Der er spil med tal og bogstaver, form og farver; der er mulighed for at skrive og tegne, og der er adgang til bøger.
Derudover arbejder vi med sociale kompetencer, og opøver koncentration gennem spil og puslespil, samt højtlæsning (dialogisk læsning).
Skolen inviterer de kommende skolebørn på besøg og børnehaveklasselæreren og SFO-pædagogen kommer på besøg.

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet
”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?
>Her skriver I korte retningsgivende refleksioner og eksempler.<
I Løgumgård ligger der en handicap institution, med en stor park uden om. I parken findes en fin legeplads. Vi går ofte ture hen i parken, og leger på deres legeplads. Ind i mellem hilser vi også på beboerne.
Op til jul får vi besøg af præsten fra vores lokale kirke. Han kommer og spiller guitar og synger julesange og salmer med os. Et par dage senere går vi hen i kirken sammen med forældre, søskende og bedsteforældre, hvor vi hører juleevangelie og synger sammen.
Børnegården har en støtteforening, hvor bestyrelsen består af forældre. Hvert år har de en tombola ved byens Sognefest. Til denne Sognefest er Børnegården også repræsenteret med en stand med forskellige lege og aktiviteter. På den måde får vi vist os frem, og får hilst på byens borgere.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind¬drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?
>Her skriver I korte retningsgivende refleksioner og eksempler.<
Børnegårdens personale har en stor opgave i at både børn og vi selv trives i hverdagen.
Det gør vi bl. a. gennem disse tiltag:
Fysisk: Vi har flere forskellige støjregulerende tiltag, som dupper under stolene, ingen hårde plaskasser til legetøj, legetæpper på gulvene, lyddæmpende opslagstavler og vægge, troltexplader i loftet.
Psykisk: Børnehavegruppen arbejder med konceptet ”fri for mobberi”, som er en del af Mary fondens projekter. Vi har en anerkendende tilgang til alle børn, og vi arbejder med de sociale kompetencer og konflikthåndtering.
Gennem et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med forældrene, mærker børnene at der er en god stemning i huset, hvilket giver tryghed for det enkelte barn.
Luft: Der er ventilationsanlæg i hele huset, vi har en ekstra luftrenser på småbørnsbadeværelset.
Æstetisk: Børnenes kreative produkter hænger på væggene, på vinduer og ned fra loftet, vi opfordrer forældrene til at hjælpe med at holde orden på børnenes pladser og i garderoben som helhed.
Lys: på stuen kan vi tænde lys på 3 måder: stærk lys i loftet, hyggelys over bordene, og mere hyggelys i form af lyskæder på udvalgte steder.
Hygiejne: hele huset bliver gjort grundigt rent dagligt, dertil fejer vi stue og garderobe ved middagstid, og ved behov. Alle vasker hænder efter toiletbesøg, før og efter spisning, og når vi har været ude, efter hånd-vask tørres hænderne i en klud der straks smides til vask. Der er håndsprit til de voksne, pusleborde afsprittes efter hver brug, vi bruger alle inde sko.

De seks læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under-støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

Alsidig personlig udvikling
”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Målet er, at det enkelte barn skal føle sig værdifuldt. Barnets alsidige personlighed skal respekteres, og vi ønsker at hjælpe barnet med at opbygge et godt selvværd.
Vi har en børneinstitution, der respekterer alle børn og voksnes forskelligheder. Vi møder børnene og deres forældre der hvor de er i livet. Vi giver børnene udfordringer og gode oplevelser, som udvikler dem i en positiv retning
Vi vil sørge for at barnet har mulighed for at indgå i mange forskellige aktiviteter, sammenhænge og grupper. F. eks. Læsegrupper, leg med børn i forskellige alder, køn og med forskellige forudsætninger.
De voksne arbejder med en anerkendende tilgang til alle børn. Vi ønsker en god omgangstone og rar atmosfære.
Børnene har f. eks fotografier hængende på stuen af deres nærmeste familie. De ældste børn kan arbejde med stamtræer af deres familie.
Børnenes tegninger, malerier papirklip osv. Bliver hængt op på stuen, eller andre steder i huset.

Eksempler.
Børn der viser glæde over at se deres værker blive udstillet.
Børn der kan/vil lege med hinanden trods deres forskelligheder
De yngste børn peger på fotos af deres familie og ”snakker” med os om de mennesker der er vigti-ge for dem.
Barnet tror på sig selv, og tør udfordre sig selv. F. eks at turde sige noget i en større gruppe.
Barnet evner at sidde og arbejde selvstændigt, med et større puslespil, mengentræning, spil med tal, osv.

Social udvikling
”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagel-sesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi¬teter, ting, legetøj m.m.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en res-source, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Social udvikling.
Sociale fællesskaber er en vigtig grundsten i barnets liv, da det er i disse fællesskaber, at det oplever at høre til. Her kan de bidrage værdifuldt og relevant i forhold til fælles lege, aktiviteter og samvær.
Vores mål er:
•   At barnet opnår en følelse af at høre til i et socialt fællesskab med børn og voksne.
•   At alle børn bliver mødt med anerkendelse og positive forventninger
•   At barnet udviser respekt overfor hinandens forskelligheder
•   At barnet lærer at forstå begrebet empati, og kan handle ud fra det.
For at kunne opfylde disse mål, arbejder vi ud fra devisen ” alle børn skal have en ven”. Gennem voksen initierede aktiviteter og gennem leg, erhverver barnet ressourcer og kompetencer, der sætter det i stand til at handle aktivt, i forhold til at opbygge venskaber og danne relationer.
Gennem vores læringsmiljø understøttes barnets lyst til at lege, udforske og eksperimentere.
Gennem de forskellige aktiviteter lærer børnene at indgå i forskellige sammenhænge: drenge/piger, få/mange, og børn på forskelligt alderstrin.
Eks.
Voksen initierede aktiviteter:
Gymnastik: samarbejdslege, hvor vi øver begreber som foran/bagved/ved siden af. Børnene arbejder sammen to og to og følger de anvisninger som den voksne giver.
Børnene er sammen to og to og kaster/triller med bold til hinanden.
I regellegen ”fisker, fisker” skiftes man til at være fisker.
Ved kreative aktiviteter, venter man på at det bliver ens tur.
I rundkreds skiftes man til at tale: man respekterer de andres taletid, og lytter til dem.
Eks.
Der er mange muligheder for leg:
I dukkekrogen leger grupper af 2-5 børn. Børnene skal fordele roller, indgå aftaler om hvad der skal ske, og løbende justere ”handlingen” i legen. Den voksne lytter og vejleder. Opstår der konflikter hjælpes børnene til at løse dem. Den voksne stiller opklarende spørgsmål, og man forsøger at indgå et kompromis.
På stuen leger børnene med traktorer og biler: her er de samme betingelser som ovenfor.
På legepladsen er det vigtigt at den voksne er opmærksom på, hvad der sker. Det er et stort område, hvor de stille børn godt kan ”blive væk” eller ”blive glemt”. Den voksnes opgave er at inddrage alle børn i en eller form for leg eller aktivitet sammen med andre børn.
Eks.
Der sidder 3 børn i sandkassen og laver kager. Et andet barn iagttager dem på afstand, men gør ikke for-søg på at kontakte dem. Den voksne tager barnet ved hånden, og tager det med i sandkassen. De to be-gynder en leg, og pludselig bliver de andre børn nysgerrige på, hvad de laver. Den voksne får barnet til at fortælle det, og et øjeblik efter er alle fire børn i gang med en fælles leg.
På fugleredegyngen sidder 2 børn og gynger. 2 andre børn vil gerne med, men afvises. Den voksne formidler at der er plads til 4 på gyngen. Børnene på gyngen indvilger i at stoppe, så de to andre børn kommer med. Den voksne sætter gyngen og en sang i gang, og alle fire skråler højt med på sangen.
Fri for mobberi:
I Børnegården arbejder vi med ”Fri for mobberi” som er en del af ”Maryfondens” projekt. Vi snakker med børnene om forskellige problematikker ud fra billeder og bøger. Emnerne er at passe på hinanden, at hjæl-pe og trøste hinanden, ikke at drille, forskellige sindsstemninger, og at samarbejde. Det at vi arbejder med emnet systematisk gør, at det er nemt at tage emner op, når der pludselig viser sig et behov. Hvis et barn kommer og siger at en anden driller, kan man sige ”kan I huske at vi snakkede om ….”
Børnene er gode til at drage omsorg for hinanden.
Vi snakker med de ældste børn om, at de skal hjælpe med at passe på de små. Det ser vi tydeligt, når der flytter småbørn ind på børnehavegruppen. De store viser dem til rette, tager dem i hånden, når vi skal gå ind på stuen fra garderoben, og de ældste vil meget gerne sidde ved siden af en lille til børnemødet.
På legepladsen oplever vi ofte, at børnene henter en voksen, hvis et andet barn er væltet på cyklen, eller det er faldet og har slået sig.

Kommunikation og sprog
”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
Kommunikation og Sprog.
Børns kommunikation og sprog, tilegnes og udvikles i nære relationer mellem barnets forældre, de andre børn og det pædagogiske personale i dagtilbuddet.
Sproget understøttes af det læringsmiljø og at det pædagogiske personale sætter op og at de pæda-gogiske personale er beviste om at de fungerer som sproglige rolle moddeller for børnene, samt at børnene guides til at indgå i et fællesskab med andre børn. Dette er særlig betydningsfuld for børn i udsatte positioner og de tosprogede børn.
At være en sproglig rollemodel betyder:
-   At lytte til barnet og snakke med barnet.
-   At stille spørgsmål til barnets oplevelse, tilværelse og leg.
-   At gå foran, med at ”lege med ord” vrøvleord og rim og remser .
Et godt læringsmiljø kan være:
-   At barnet har fri adgang til bøger og spil. At få en historie læst op og at der er nogen at spille med.
-   At barnet har fri adgang til skriveredskaber, papir og sakse. Og bliver guidet i at skrive, eks sit eget navn, tal m.m.
-   At der hænger bogstaver og tal op stuen, som børnene kan kigge på og øve sig i at se, hvordan f.eks. et A ser ud, hvilken ord der begynder med A, o.s.v.
1.
Fokusområder:
Rim og remser: Vi laver rim og remser til børnemøde, og i garderoben, mens børnene venter på at de må gå ind at spise. Hvert barn får sit eget rim. Eller nå personalet læser i en bog med rim og remser.
Samtaler: ”Anna med hjem” hvert barn prøver at have dukken Anna med hjem i en weekend, for-ældrene skal skrive lidt i Anna s bog hvad barnet og Anna har lavet i weekenden. Barnet skal for-tælle til ”børnemødet”, hvad det har lavet sammen med Anna. Det pædagogiske personale kan hjælpe barnet med at huske hvad der sket ved at læse i Annas bog.
Under leg eller en konflikt med et andet barn, er det vigtigt at barnet får mulighed for, og ro til at fortælle hvad der er sket.
Snakker og synger: Vi synger hverdag, til samling og i løbet af dagen. Snage med fagter og som passer til årstiden. Vi snakker om hvad vi synger om i sangen.
F.eks. Den lille undulat. Spørgsmål; hvad er en Undulat, hvordan ser den ud og hvad siger den. Vi finder vores Ipad frem, og finder en lille film eller et billede af en undulat. Hvad er forskellen mellem de fugle som vi kan se på legepladsen og den undulat som vi så på Ipad.
Sange som passer til årstiden: F.eks. Efterår.
Spørgsmål;-
-   Hvordan kan man se at der er ved at være efterår.
-   Hvordan kan man se det blæser.
-   Hvorfor falder bladene ned fra grenen.

Læser:
-   Læser i bøger, snakker om det der sker i bogen, hvad der er for en bog og snakker om nye ord.
-   Ca. 1 gang i året har vi læseleg. Hvor vi dykker ned i en bog, Snakker om handlingen og leger det samme som det bogen handler om. M.m
-   Hver anden mdr. låner vi nye bøger på biblioteket.
Babytegn:
2.   I perioder bruger vi babytegn. Vi bruger Babýtegn, når vi har børn som har brug for, at få lidt ekstra hjælp til at komme i gang med sproget.
Spil: Vi spiller dagligt med børnene eller børn og børn sammen.
-   F.eks. vendespil. Ved dette spil stimuleres barnet sprog meget.
-   Vi snakker om hvad der er på brikken/billedet. Den voksne siger; Hvem har en gul banan. Barnet siger; jeg har en gul banan.
-   I denne leg barnet om:
Begreber, farver, at tælle, og at vente på tur.
Ipad: Børnene har let adgang til stuens Ipad.
-   De kan spille forskellige spil, såsom Vendespil, spil med begreber, farver, tal spil. M.m.
-   Vi bruger også vores Ipad til at undersøge forskellige spørgsmål, som børnene stiller.
-   Høre musik.
-   Vi tager billeder, som lægges op på AULA og facebook.

Krop, sanser og bevægelse
”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor¬dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamen-tet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem-melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Krop, sanser og bevægelse
Definitioner:
Krop:
Kroppen har både en fysisk og en eksistentiel dimension og danner grundlag for børns deltagelse i forskellige fællesskaber. Den fysiske dimension tager udgangspunkt i kroppen som et biologisk system bestående af forskellige dele med forskellige funktioner. Herunder også samspillet mellem delene. Gennem kroppen udvikles bevidsthed om andre og ikke mindst 'selvet' i forskellige relati-oner. Man får en kropsbevidsthed, og denne udvikles via. kropslige erfaringer i sociale samspil. Dette sker som følge af æstetiske, sociale, følelses- og bevægelsesprocesser, der finder sted ved brug af kroppen.
Sanser:
Det er gennem sanserne vi oplever verden. Det er sanser som lugtesansen, synssansen, smagssansen og høresansen vi med vores læringsmiljø forsøger at stimulere. Derudover vil vi også understøtte den taktile sans , den vestibulære sans.
Den fysiske sansning kan dog ikke stå alene. Der skal i et godt læringsmiljø ikke kun være plads til en "gøren", men også en "væren". En "væren", hvor børn udvikler tryghed ved kroppens reaktioner og signaler og derved oplever ro ved at hvile i sig selv.
Bevægelse:
Bevægelse handler om børns aktive udforskning af verden og kroppens muligheder - både alene og med andre. I bevægelsesfællesskaber styrkes barnets evne til at aflæse og forstå andres gestik, mi-mik og kropsligeudtryk.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
Det pædagogiske læringsmiljø understøtter udforskning og eksperimenteren med kroppen ved:
Giraf:
•   gymnastik (trille, krybe, kravle, hoppe og løbe, slå kolbøtter, gå i bare tæer)
•   legepladsen, hvor børnene er motorisk aktive gennem de redskaber, vi har og bevæ-gelse rundt på pladsen.
•   gåture
•   leg (puslespil, tegne, mal, modellervoks)
•   sanglege og musik (fagtesange)
•   hænder vaskes, af- og påklædning
•   dukkekrog, hvor børnene ofte selv laver baner
•   følelege? massage eller lege med fjer/tørklæde

Papegøje:
•   Gymnastik: hvor børnene bl.a. laver sanglege, regellege, bevægelseslege, samar-bejdsopgaver.
•   Skovture: hvor børnene klatrer i træer, går ture og leger i ujævnt terræn, leger med naturmaterialer.
•   Kost: ved at vi snakker om ”sund kost” og hvordan kroppen fungerer. (se i øvrigt Løgum Børnegård kostpolitik)
•   Hygiejne: børnene vasker hænder efter toiletbesøg og før og efter vi spiser.
•   Sanser: vi bruger forskellige materialer og igangsætter forskellige aktiviteter for at stimulere sanserne: bøger, musik, spil, maling, modellervoks, vand, sand, madlavning.
•   Samtaler om kroppen: vi benævner kropsdele, børnene bruger spejle, vi læser bøger.
•   Leg: puslespil, byggeklodser, tegne/klippe, legeplads.
•   Opfordre til selvhjulpenhed: af- og påklædning, toiletbesøg.

Det pædagogiske læringsmiljø understøtter at så vidt muligt alle børn oplever krops- og bevægel-sesglæde både i ro og aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
eksempel:
Der er i småbørnsgruppen et barn, der kan have det lidt svært ved at finde ro til at fordybe sig i en leg/aktivitet. Her forsøgte vi os med at gynge/svinge barnet i et lagen et lagen et par minutter om dagen. På den måde blev barnet 'tvunget' til at slappe af og 'mærke sig selv'. Her oplevede vi, at barnet efterfølgende havde meget nemmere ved at lege/være en del af aktiviteter.
At vi som voksne er rollemodeller, at vi også triller når barnet inviterer hertil og griner og giver udtryk for at det er sjovt, da det giver barnet en tro på at kunne noget men også at blive bekræftet i at det er sjovt og vi har et fællesskab herom
eksempler på at sanse og mærke forskellige konsistens er når vi leger med modellervoks, vat eller vi triller boller sammen. Et andet eksempel er også når vi laver barfodsbaner, hvor man i kasser med forskellig indhold går i bare tæer og sanser. Helt generelt så afprøver børnene i dagligdagen også hvordan fx sand føles med hænderne, nogle hvordan det føles og smager i munden - Alt sammen sanseerfaringer
I småbørnsgruppen får de lov til at spise med fingrene, men får også tilbudt en gaffel. det at spise med fingrene giver dem igen en sanseoplevelse af hvordan forskellig mad mærkes/føles.
Når det har regnet, er vandpytter et hit. I dem kan der hoppes, putte hænderne i eller vandet kan samles op i en spand

Natur, udeliv og science
”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en krops-lig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2.   Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger natur-fænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Natur, udeliv og science
I Løgum Børnegård arbejder vi meget med naturen og børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske og opleve naturen. Vi er for det meste af dagen udenfor, hvor vi befinder os ude på vores egen legeplads eller laver nogen ture i skoven eller i andre naturområder, som vores beliggenhed tilbyder. Børnene udvikles og trives især i deres viden om naturen, dyr og matematisk opmærksomhed. barnets tid i børnehaven.
Eks:
-   Årstidernes skiften: hvordan oplever vi det; hvad ser vi?
-   Højt til himlen. Her må man råbe og skrige, hoppe og danse, løbe, krybe og kravle, lege med vand, jord, sand, kravle i træer m.m.
-   Skovuge: I skovugen får vi besøg af en naturvejleder, som fortæller om de mest almindelige dyr som lever i skoven. Han fortæller om hvordan de ser ud, hvilket dyrespor de laver, hvad de spiser samt om de bor oppe i et træ, ned i jorden eller på skovbunden.
-   Laver mad over bål i vores bålhytte.
-   Vi synger sange der passer til årstiden. Såsom; Sommer, høst. Efterår, blæst, bladene falder af træerne. Vinter, sne, Forår, vintergækker, m.m
-   Samler skrald i naturen (Skraldiade). Snakker med børnene om, hvorfor der forkert at smide affald i naturen, og hvad der sker med det skrald vi smider eller finder i naturen.
•   Vi finder insekter og smådyr på legepladsen.
•   Vi har forstørrelsesglas og plancher så vi kan se på og lære om dyr og planter
•   Vi iagttager og snakker om fugle på legepladsen, og dem vi ser når vi går tur.
•   Vi bruger naturmaterialer i aktiviteter, dekorationer og plancher, som bliver til pynt i huset.
•   Børnene oplever ved spisetid, at vi sorterer affald: organisk for sig og papir og plastik for sig..
•   Vi er ude i al slags vjer, og regnvejr og blæst, og børnene får lov at lege i og eksperimentere med vand, sand og jord.

Kultur, æstetik og fællesskab
”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hver-dagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople-velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
- Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
- Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
- Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Kultur, æstetik og fællesskab
Hos os i Løgum Børnegård lægger vi stor vægt på, at børnene udvikler sig kulturelt. Her mener vi, at det er vigtig at barnet møder forskellige kulturer, for at børnene kan udvikle deres engement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed. Vi har vores traditionelle fester, som f.eks. julefest, fastelavn og Skt. Hans. Desuden arbejder vi med, at børnene bruger for-skellige materialer til æstetiske produkter, for at lære forskellige ting at kende. I Løgum Børnegård bruger vi medier, som f.eks. Ipad, musik og film, for at støtte børnenes udvik-ling. Vi arbejder med:
Vi synger, hører musik, danser, laver rim og remser.
Vi laver gymnastik, hvor vi danser, bevæger os til forskelligt musik og rytmer, leger forskellige lege, med forskellige redskaber.
Børnene leger rollelege i dukkekrogen, hvor de klæder sig ud til forskellige roller.
Vi har rytmeinstrumenter som bruges af børnene.
Børnene har adgang til farver, tuch, sakse og lim, så de kan lave deres egne kreationer.
Vi inviteres til byens efterskole, hvor vi ser eleverne spille musical.

-   ,,, kommer vi fra, hvem er min Bedstemor og bedstefar, oldefar og oldemor.)
Og besøger biblioteket, Eks babyswing, Historie
-   med. Og at børnene også danner legerelationer udenfor institutionen.
-   Børnene får kendskab til nærmiljøet via, gåture, cykelture eller en tur med bus.
-   Børnene får mulighed og opbakning til at optræde spontan overfor hinanden. Såsom; synge, danse eller måske et Cirkusnummer.
-   Børnene har mulighed for at opleve naturen hverdag og årstidens
-   Børnene lære at lytte til andre og ikke kun dem selv, at glædes sammen med andre, og hjælpe hvis der er et andet barn som har brug for det. Til børnemøde, lære de at tælle alle børn, lære da andre børns navne og at stå frem og fortælle hvad de har oplevet.
-   Børnene skal lære at holde bordskik og spise pænt.
-   Børnene skal lære at selv at tage tøj på og af. selvhjulpen.

Evalueringskultur

”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago¬giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Evalueringen skal offentliggøres.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam-menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædago-giske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løben-de opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pæda-gogiske læringsmiljø?
Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?
Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pæda¬gogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.
I Tønder Kommune laver man Kompetencehjul på alle børn, 2 gange årligt.
Kompetencehjul:
Vi har valgt at de laves i april og oktober måned. Ud fra kompetencehjulene udarbejder vi efterføl-gende statistikker. I ”hængekøjerne” kan vi aflæse , hvilke kompetencer der skal arbejdes med det næste halve år.
Relationsskema:
I juni og i december laver alle ansatte relationsskema, på de børn der er på den stue de arbejder.
Relationsskemaerne gennemgås stuevis, så personalet kan få fokus på de børn, som ikke har tætte relationer til mindst en voksen.
SMITTE:
2 gange årligt, forår og efterår, lave r hver stue en SMITTE model på et selvvalgt emne. Det kan være på et barn, en aktivitet eller et fokusområde de ønsker at undersøge eller belyse. SMITTE-modellen skal indeholde en eller flere af disse ting: praksiseksempler, billeder, et produkt, en ob-servation eller en samtale/interview med børn.
Personalets refleksion:
Hver stue har stuemøde 1 time om ugen. Her drøfter de og reflekterer over deres pædagogiske praksis.
Hver 3. uge har vi personalemøde. Efter behov drøfter vi hverdagens opgaver og udfordringer. Alle kan bringe et emne op, som de har brug for vi snakker om. Når vi har haft en fælles opga-ve/aktivitet i huset, bliver den evalueret: hvad fik børnene/ vi ud af det; hvad gik godt/hvad skal vi ændre til næste gang. Hvis der bliver en næste gang.
Når der er lavet SMITTE fremlægger hver stue deres SMITTE, og der foregår en fælles drøftelse af indholdet.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?
Her kan I fx kort beskrive, hvordan evaluering af læreplanen kan ses i forhold til jeres evalueringskultur i hverdagen.
Når vi skal evaluere læreplanen, vil vi gennemgå den ud fra tanken: ”Gør vi det, vi har beskrevet”, ” Har vi beskrevet det vi gør”. Er det sådan vi vil arbejde/ arbejder, eller er der sket noget som betyder, at der er ting der skal beskrives anderledes, fordi der er noget der er anderledes.
I takt med at personalegruppen ændrer sig, børnegruppen ændrer sig og tiden ændrer sig, må der på logisk vis også skulle ændres i læreplanen.

Her kan I finde yderligere inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan
Til at understøtte og inspirere jeres videre arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan er der udviklet en række øvrige materialer. Alle inspirationsmaterialer – nuværende og kommende – kan findes på www.emu.dk/omraade/dagtilbud